fredag den 31. oktober 2014

Gi' en original til jul


Igen i år tegner jeg på opfordring til dig der har lyst til at forære en originaltegning i julegave, efter din egen idé måske?

Frem til 20. december kan du bestille og få tilsendt en spritny originaltegning med MELVIN, OTTO eller en anden af de figurer du finder på min hjemmeside www.mycomics.dk

Har du en favorit fra én af de syv OTTO-bøger som er udkommet er der også mulighed for at bestille den. Enkelte striber og sider kan være solgt eller givet væk, så hav gerne en alternativ bestilling parat.

For enkelhedens skyld har alle originalerne frem til 20. december én pris: 450 kr. inkl. porto. Dette gælder altså hvad enten originalen er i s/h eller i farver, om den er på Schoellehammerpapir eller bølgepap.

Skriv til mig på andersbroenserud@gmail.com afgiv din bestilling. Du får så en mail der bekræfter bestillingen samt giver dig mine kontooplysninger. Når betalingen er registreret sender jeg originalen til dig.