fredag den 19. december 2014

Satire anno 2014

Lavede igen i år en håndfuld tegninger til Æ Rummelpot; det synnejyske svar på Blæksprutten – blot stadig sprællevende!

Denne her kom dog ikke med: Historien bag er at region Syddanmark har udliceret ambulancekørslen i nogle kommuner til et hollandsk firma kaldet "On Well", hmm…

fredag den 28. november 2014

Go Melvin!

2014 blev året hvor Melvin overtog stafetten fra Otto.

Ved dette års gi'-en-original-i-julegave har jeg modtaget en enkelt bestilling på en tegning med Otto mens de øvrige har været med Melvin.

Der er krudt i den lille bjørn, så hold øje med ham fremover på mycomics.dk

fredag den 31. oktober 2014

Gi' en original til jul


Igen i år tegner jeg på opfordring til dig der har lyst til at forære en originaltegning i julegave, efter din egen idé måske?

Frem til 20. december kan du bestille og få tilsendt en spritny originaltegning med MELVIN, OTTO eller en anden af de figurer du finder på min hjemmeside www.mycomics.dk

Har du en favorit fra én af de syv OTTO-bøger som er udkommet er der også mulighed for at bestille den. Enkelte striber og sider kan være solgt eller givet væk, så hav gerne en alternativ bestilling parat.

For enkelhedens skyld har alle originalerne frem til 20. december én pris: 450 kr. inkl. porto. Dette gælder altså hvad enten originalen er i s/h eller i farver, om den er på Schoellehammerpapir eller bølgepap.

Skriv til mig på andersbroenserud@gmail.com afgiv din bestilling. Du får så en mail der bekræfter bestillingen samt giver dig mine kontooplysninger. Når betalingen er registreret sender jeg originalen til dig.

tirsdag den 12. august 2014

Otto takker af

Efter 10 år ruller Otto nu ud i solnedgangen. Verdens mest ensomme palindrom nåede at få venner som han takker for følgeskab.

Et arkiv over samlede striber findes på www.ottootto.dk

tirsdag den 8. juli 2014

Originaler udstillet og til salg

"Daggry": Udstilling i juli, Galleri CMYK Kld., Jægersborggade 51 kld., København N.

Jeg har tegnet en serie billeder med min nye figur Melvin, som kommer til at optræde i sin helt egen stribe: 

Hold øje med mycomics.dk i den nærmeste fremtid!

onsdag den 18. juni 2014

Ud af fjerene!

Kom til fernisering

Fredag den 4. juli kl. 18 åbner min og Ina Korneliussens fælles udstilling af tegninger "Daggry" i Galleri CMYK Kld., Jægersborggade 51, Kbh N.

Jeg har tegnet en serie billeder med min nye figur Melvin, som kommer til at optræde i sin helt egen stribe: Hold øje med mycomics.dk i den nærmeste fremtid!

Kom og se, og måske køb: Tegningerne hænger i CMYK Kld fra 4. juli og resten af måneden ud.

fredag den 21. marts 2014

Ballonudvidelse

En god vens far fik foretaget en ballonudvidelse og skulle gerne have en lille sort-humoristisk opmuntring under hospitalsopholdet, hvilket han fik med denne her.

mandag den 3. marts 2014

Let it snow…

Jeg synes vinteren var alt for varm og alt for hurtigt slut. Med dagens Otto-stribe prøver jeg at fremmane lidt sne inden det kedelige forår for alvor ta'r fat!

onsdag den 26. februar 2014

mandag den 3. februar 2014

Men kan man leve af det?

Når kunsten ikke kan betale regningerne er det godt at have noget at falde tilbage på!

torsdag den 2. januar 2014

Cliff er rock'n roll!

Otto udtrykker her sine dybeste følelser for Johan Krarups "Cliffs monologer" som udkommer i morgen på forlaget Fahrenheit.

Jeg har smuglæst den og det er årets sjoveste tegneserie!